top of page
Search
khimmelstrup

Søde Jan

Nu udkommer denne her, min biografi om forfatteren Jan Sonnergaard, der døde alt for tidligt under et skriveophold i Beograd i november 2016. Jeg var på vej ned at besøge ham, da jeg fik det at vide. Vi havde lige skrevet sammen, og han havde sendt hilsner og billeder af de steder, vi skulle besøge. Nu var han pludselig død. Jeg tog til Beograd alligevel, sammen med Robert Zola Christensen, og vi var de første inde i den lejlighed, han havde boet i, og som nu var afspærret med polititape. Jeg sagde også farvel til ham i lighuset, og snart var jeg involveret i flere ting, som gjorde, at jeg fandt ud af, at jeg ikke vidste ret meget om, hvem han egentlig var. Til trods for at jeg havde kendt ham i 18 år og betragtede ham som en god ven. Der dukkede oplysninger op, som ingen kendte til, og jeg fandt efterhånden ud af, at jeg blev nødt til at skrive en bog om ham. Den udkommet på onsdag, og forlaget præsenterer den sådan her:


”Jan Sonnergaard bragede igennem med novellesamlingen Radiator i 1997 og blev straks omfavnet af læsere og medier og hyldet for sit hårdtslående sprog, sit socialrealistiske univers og sin udtalte samfundskritik.

Sonnergaard var intellektuel, vidende, sød og generøs, men han var også en masse andet og mindre flatterende. Hans barndom var indimellem forfærdelig, hans forfatterskab overraskende selvbiografisk, hans hævnlyst lige så stor som hans livsappetit. Han var en mand med mange hemmeligheder, og han delte dem kun sjældent med sine allernærmeste. Han virkede som en rød klud på flere, og hans indædte had og perfide udfald mod navngivne personer har sat sit mærke på hans minde.

Jan Sonnergaard døde pludseligt i 2016, kun 53 år gammel. Hans mangeårige ven, Kristian Himmelstrup, tegner i Søde Jan et nuanceret portræt af en mangefacetteret mand og hans forfatterskab”.


14 views0 comments

Recent Posts

See All

Champagne

Commenti


bottom of page