Konsekvenserne taler vi om i morgen er 56 artikler og én novelle af Jan Sonnergaard, som jeg har redigeret sammen med hans gode bror, Lars Sonnergaard. Og som Jonas T. Bengtsson har skrevet et smukt og personligt forord til. Det er tekster om alt fra mad og drikke, rejser og højstemthed, litteratur, politik, musik og seriemord – og om nogle af fjenderne, som skal have et fur med på vejen, også gerne mellem retterne i en madanmeldelse.
Det har været en (også hård og mærkelig) fornøjelse at føre en samtale med en savnet ven og stemme gennem teksterne, flere af dem havde jeg ikke læst før, og det slog mig, hvor meget man kan savne det sammensatte menneske, også i debatten, for, som man vil se af udvalget, var han en sjælden blanding af dannet, bralrende, velargumenteret, sjov og politisk ukorrekt - men aldrig kedelig.
Omslag af Marianne Dunker.
Comments